4. søndag efter Hellig tre konger
Herre frels os! vi går under.
(dds 1045-47)
Salmer 36 Befal du dine veje (Mel. Evt. H.L. Hesler 1601)
696 Kærlighed er lysets kilde
— —
143 Med den Enbårnes herlighed
164 v 4 Han, som liv og lys (mel. Nutzhorn)
675 Gud vi er i gode hænder (mel Egemose)
(Tekster: Job: Gud er før alt andet og har skabt alt det vi ser (Skabt dens lovmæssighed), med hvilken ret kan vi anklage Gud. – Rom: Næstekærlighed er opfyldelsen af Guds lov. – Matt: Stormen på søen. Jesu magt over storm og sø.)
****
Bøn: Herre Jesus, når du gør fantastiske gerninger iblandt os, er det for at lære os, hvordan du er. Når virkeligheden viser sig barsk og hår for os, hjælp os da til at søge dig og ikke blot gribes af frygt og afmagt.
Amen
****
Matt.8;23-27
****
Hvorfor sov Jesus?
GUD HVORFOR SOVER DU!!!???
Kan du ikke se, at det hele styrter sammen? Har du ikke hjerte for min nød? Kan du ikke se, at jeg er ved at gå under?
Der er noget vildt irriterende over, når Gud sover. Det rummer følelsen af, at Gud er væk, ikke eksisterer, ikke interesserer sig for os.
Hvorfor … hvorfor står der i denne situation fra Jesus liv … ja, hvorfor står der, at Jesus sov?
Det virker ikke særlig guddommeligt! Så hvorfor står det der?
Det havde være så nemt som ingen ting at fjerne denne lille ”skamplet” i ”helte eposset om Jesus” – så hvorfor står det der?
Vi kan selvfølge læne os op ad, at det står der, fordi det var sådan det skete. Alligevel kan det undre lidt, at et evangelium, der skal ”sælge varen”, der skal forkynde Guds mægtige indgriben, ikke lod denne knapt så glorværdige side blive til en fodnote med meget små bogstaver.
Jesus sov!
Ja, det kan pege på noget overmenneskelig, overskudsagtig hos Jesus. Prøv at se, hvor roligt han tager det, der er ikke noget, han er bange for. Det kan understrege en stoisk ro hos Jesus midt i krisesituationer. Heri kan der være en trøst, når vores verden er ved at synke sammen. Jesus bevarer roen, når panikken rammer mig. Det kan være en trøst på linje med, at Jesus er den samme i går, i dag og til evig tid (Heb.13;8). Men for mig er der en nuance mere, som kan trøste mig, når jeg føler, at Gud er fjern – at han sover.
Det kan selvfølgelig godt være, at I ikke har oplevet at Gud sov, når stærke storme ramte jeres liv og I følte, at I var ved at gå under. Eller da mindre storme blot væltede jer omkuld. Det kan godt være I ikke har følt som salmisten i Det Gamle Testamente i salme 42, hvor han føler sig som en tørstig hjort, der skriger efter vand. Han husker alt det gode om Gud, men hans virkelighed er noget helt andet og spørgsmålet fra hans modstandere om ”hvor er din Gud?” nager ham dybt i sindet. (Se også sl. 77)
Har man ikke oplevet, at Gud han sov, at Gud føltes langt borte, ja, så er der ikke meget at hente i det følgende, så skal man blot holde fast i Jesus rolige tilstedeværelse i nødsituationer. Men for alle os, der har følt eller måske lige nu føler, at storme vælter os eller er ved at knuse vore liv – ja, for alle os, der har det sådan, er der noget opløftende i den lille og meget politisk ukorrekte sætning: Jesus sov.
Først og fremmest i den kendsgerning, at han sov i båden. Han var midt i stormen. Han var midt i forliset. Han havde ikke forladt dem, for at redde sit eget skind. Han lå ikke og sov trygt inde på land, mens de kæmpede i kaosset. Han var midt i kaosset.
Dernæst, Jesus vågnede ikke pga. stormen. Stormen var ikke en trussel for ham, han blev ikke grebet af angst for undergangen. Men da disciplene kom til ham, så vågnede han. Beretningen fortæller ikke noget om, hvor lang tid det tog disciplene at vække Jesus, men jeg forestiller mig, at mens de febrilsk øser vand ud af båden, råber de højt om hjælp, men først da de greb ham i kravetøjet og ruskede i ham, vågnede han. Se, de blev kaldt lidettroende, selvom de satte al deres lid til ham. Men netop som lidettroende skælder man Gud ud, øser sin galde ud – råber ham lige ind i ansigtet. Det var der, han vågnede – og hjalp. Hjalp dem i forhold til dødstruslen, men fjernede dem ikke fra båden. De sejlede videre i den ramponerede båd – og Jesus var stadig hos dem. Således kan vi også i mange tilfælde komme ud af storme med livet i behold, men dog mærket for altid i livet.
Én dag vil vor livsbåd splintres i stormen. Den dag, i dødens time, er det også Jesus, vi må råbe efter, håbe på, for det er kun ham, der kan føre os fra livet gennem døden og frem til livet.
Har vi livet igennem været vandt til at råbe efter hjælp hos Jesus, så vil det også være naturligt, når den sidste storm rammer os. Da vil der fra hjertedybet lyde et råb: ”Herre frels os! Vi går under!”
Netop hér vil alle os lidettroende blive hjulpet af ham. Hjulpet af ham, der byder over storm og bølge, byder over kaosmagterne – byder over døden og han vil kunne føre os sikkert i land.
Amen
****
Matt.8;1-17 – mange helbredelser
Matt.8;18-22 – at følge Jesus involvere os totalt
Matt.8;23-27 – Stormen på søen
Matt.8;28-32 – Uddrivelse af dæmoner
Matt.8;33-34 – de lokale bad Jesus om at forlade området
Matt.9;1-8 – Syndstilgivelse er fra Gud – helbredelse er symptombehandling
Matt.9;9-13 – Jesus har fællesskab med de uværdige, synderne
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
3. søndag efter Hellig tre konger
Jesus møder/ser mennesket andre holder ude
(dds 1042-43)
Salmer 557 Her vil ties, her vil bies (mel. Berggreen)
365 Guds kærlighed ej grænse ved
— —
52 Du, Herre Krist (mel. Berggreen)
164 v 4 Han, som liv og lys (mel. Nutzhorn)
300 Kom, sandheds Ånd! (mel. Gør døren høj)
(Tekster: 5.Mos: Gud er over alle, mægtig og upartisk, han tager sig af den svage. Ham skal du frygte og tjene. – Rom: Tag dig af din fjende, hold fred, ja, overvind det onde med det gode. – Matt: Helbredelse af en udstødt (Spedalsk) og af en tjener af en af besættelsesmagten)
****
Bøn: Jesus, hjælp os til at se dig, som du er!
Amen
****
Matt.8;1-13
****
I morgen er det 80 år siden, at koncentrationslejren i Auschwitz i Polen blev befriet af den røde hær under 2. verdenskrig. Indtil da var godt 1 million mennesker omkommet i udryddelseslejren.
I filmen ”The zone of interest”, der beskriver forholdene omkring Auschwitz, følger man lejrkommandanten og hans familie, som bor klos op ad lejren og viser, hvordan de lever et helt almindeligt familieliv. Lejrkommandantens kone har indrettet en paradisisk have og kun lydene fra lejren afslører, at helvede ligger lige ved siden af paradis. En gang imellem ”forstyrrer” lejren deres daglige liv, lugtgener eller når floden, familien bader i, fyldes med menneskerester fordi krematorierne ikke er effektive nok. Men ellers passer lejrkommandanten sit arbejde med at skaffe sig af med flest muligt ”enheder”, mens hans kone passer haven og børnene og glæder sig, når hun får en ny pels.
Det er vildt skræmmende, at man kan leve på den måde – og filmen fører vore tanker helt op til i dag. Kan fortiden vaskes væk? Er der antydninger af gentagelse i nutiden?
Men udover at det er Auschwitz-dag i morgen, hvad er så hensigten med at bringe holocaust på banen i dag?
Jo, for Holocaust opstod ikke fra den ene dag til den anden.
Det begyndte med fremmedgørelse. Alle de mennesker, nazisterne betragtede som undermennesker, fik langsomt, men sikkert, frataget deres menneskelighed. Til sidst blev de til ”enheder”. Er et menneske reduceret til en ”enhed”, så er det let at udnytte, misrøgte, ja slå ihjel.
De bibeltekster, der hører til i dag, handler om den fremmede, den fremmedgjorte – og så det utrolig svære; at bekæmpe ondt med godt. I prædikenteksten hører vi, hvordan Jesus tager imod, møder den fremmedgjorte og den fremmede og på ingenlunde reducerer dem til ”enheder”.
Hvem er så den fremmede for os? Er det ham med en anden tro. Hende, der kommer fra et andet land. Den hjemløse, som lever et kummerligt liv. Er det den handicappede? Hvem gør vi til fremmede? Eller er det os, der er fremmede?
Uanset hvem, der regnes for fremmede, så er ingen fremmed for Gud, for Gud sætter ikke grænser op mellem sig selv og os.
Guds kærlighed ej grænse ved, sang vi før – og netop Guds grænseløse kærlighed er vi sat til at formidle videre (DDS 365 vers 4).
Kærlighed er det eneste værn mod fremmedgørelsen, som i yderste konsekvens fratager mennesker deres menneskelighed, gør dem til ”enheder”. Der er forskel på at se et andet menneske gennem følelsernes kærlighed og gennem Guds kærlighed. I Guds kærlighed kan vi ikke undgå at lide med andre, vi kan ikke udgå følelser. For i Guds kærlighed ser vi medmennesket, som et menneske med en Gudgiven værdi og må handle efter dette Gudgivne.
I dagens prædiketekst møder Jesus en spedalsk, som var blevet gjort fremmed. Enhver spedalsk skulle jo forlade sit hjem og leve udenfor byerne. Da Jesus helbreder den spedalske, rører han ved ham – men faktisk var det unødvendigt. Det ser vi lige efter, hvor Jesus helbreder officerens tjener, der er langt væk. Men Jesus rører den spedalske, som ingen andre ville røre.
Lidt senere kommer officeren hen til Jesus. Officeren var i den grad en fremmed. Han tilhørte besættelsesmagten og blev betragtet som en uren hedning! Men Jesus tilbyder at tage med ham hjem, Jesus rækker ud mod den fremmede. Jesus – og Gud med ham – rækker ud efter, berør enhver, der er fremmed eller gjort fremmed.
… Jesus vender op og ned på det menneskeskabte fremmede og viser, at enhver som i tillid kommer til ham, tror ham, har hjemme hos Gud – er velkomne hos Gud.
Gud skeler ikke til, om de hører til eller ej. Gud elsker også dem uden for grænserne. Også dem, der med deres liv har tegnet uden for stregerne. Også dem, der føler sig fremmede blandt andre, måske ikke føler, at de hører til i livet. Og Gud byder os at elske også dem!
Utrolig modigt blev dette tematiseret ved en gudstjeneste i Washington DC, hvor biskoppen dér talte direkte til USA’s nyvalgte præsident. Denne spinkle kvinde forkyndte evangeliet overfor en af verdens mægtigste mænd og bad ham vise nåde overfor de mennesker i USA, som er fremmede eller som er gjort fremmede.
Det kræver mod at sige det – det kræver mod at gøre det. Ja, også for os kræver det mod at elske den fremmede iblandt os med Guds kærlighed.
Vi skal elske som Gud elsker os!
Amen
Matt.7;1-5 – om at dømme
Matt.7;6 – Det Hellige skal ikke tilsmudses
Matt.7;7-11 – Bønhørelse fordi Gud er god
Matt.7;12 – Gør mod andre, som du vil de skal gøre mod dig
Matt.7;13-14 – vejen til Gud kræver noget af dig
Matt.7;15-23 – Bær Guds frugter
Matt.7;24-27 – At høre Guds ord og handle derefter er fundamentet
Matt.7;28-29 – Afsluttende kommentar til bjergprædikenen
Matt.8;1-4 – Helbredelsen af en spedalsk
Matt.8;5-13 – Helbredelsen af en romersk officers tjener
Matt.8;14-15 – Helbredelsen af Peters svigermor
Matt.8;16-17 – mange helbredelser
Matt.8;18-22 – at følge Jesus involvere os totalt
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)