16. søndag efter Trinitatis
Efterårets påske
(DDS 1254-56)
Salmer 408 Nu ringer alle klokker mod sky
Dåb 448 + Jeg kan ikke hvad du kan (Guitar)
659 Nu åbner savnet sine øde vidder
— —
240 Dig være ære
Altergang 729 v. 5 Ham takker alle vi med sang
247 Jesus, som iblandt os står
(Tekster: Job: Min løser lever // eller Døden som hvile fra jordisk kval – Ef: At ære Gud trods modgangen man møder – Luk: opvækkelsen af en enkes eneste søn)
****
Bøn: Gud, åben vort sind, så vi midt i modgangen, smerte, sorgen alligevel kan fornemme dit omsorgsfulde nærvær.
Amen
****
Luk.7;11-17
****
På vej til kirke gik vi hen over kirkegården og lige rundt om os er der gravsteder for babyer, børn, unge, voksne midt i livet og ældre. Nu har vi så lige hørt en lille bid af Lukasevangeliet, hvor Jesus hjælper et ungt menneske tilbage til livet. Hvordan kan vi holde disse to ting sammen? Hvordan skal vi forstå det?
Forstå det, så vi ikke underkender smerten og sorgen i at miste
Forstå det, så vi ikke overbetoner Jesu opvækkelse af en død.
Forstå det, så vi ikke underbetoner Guds magt over døden
Forstå det, så vi ikke overbetoner det livsødelæggende i at miste.
Ja, hvordan skal vi forstå det? Hvordan skal vi holde disse to sider sammen?
Vores kirkegård fortæller historier om smerte, afmagt, død, sorg. Vi søger ud på kirkegården, fordi vi mindes det, vore afdøde var for os. Vi søger ikke smerten og sorgen, men den kommer, fordi vore afdøde betød noget for os.
På kirkegården står vores kirke. Den fortæller også en historie, som er nært beslægtet med de andre historier på kirkegården. Det er en håbets og livets historie. I kirken er der et kald til efterfølgelse, efterfølgelse af Jesus, mens vi lever og når den retning er udstukket, så fastholdes den retning, den efterfølgelse af Jesus ind gennem døden og frem til det evige liv.
Med livshistorierne og med Kristus livet kommer vi på kirkegården, fordi vi håber og tror på, at Gud er virkelig og har åbnet døren ud på den anden side af døden. En dør, vi kan kalde Jesus Kristus.
På en måde afspejles situationen fra byen Nain sig her på vores kirkegård. I Nain mødtes dødens og sorgens optog med livets og håbet optog. Således også her på kirkegården, hvor vi kommer med vore afdøde og vi mødes af livet og håbet optog med Jesus i spidsen. Netop i troen og håbet kan vi fastholde begge historier og hjælpe os til at forstå både sorgen og smerten vi mærker, når vi mister og tillige forstå håbet og glæde Gud ønsker at give os gennem Jesu opstandelse.
Da Jesus tog den unge mands hånd og rejste ham op fra dødslejet, var det et tegn, der pegede fremad mod Jesu egen opstandelse. En opstandelse der dog var forskellig fra den unge mands, idet Jesu opstandelse ikke skete tilbage til livet, men ud til det evige liv.
Billedligt kan vi sige, at i døden mødes også disse to optog. De mødes når vi i levende live har holdt os Jesus for øje, haft ham som vor hjertes ejendom, har slået følge med ham og heri sat kursen mod ham, da vil vi i dødsriget møde livets optog, han står i spidsen for og fortsat følge ham gennem døden hjem til vor Far i himlen.
****
Men hvordan skal vi forstå dette, hvis vort hjerte stadig bløder og vi føler os svigtet og forladt af Gud, fordi vi måtte følge et kært menneske til graven. Nogle af os bliver ramt rigtig hårdt i livet og det kan være uendelig svært at høre det trøsterige i Jesu opstandelse. En forklaring på det svære, har jeg ikke fundet, men jeg har taget en fortælling til mig, som også har hjulpet mange andre og måske kan den blive til trøst for dig. Derfor vil jeg runde prædikenen af med denne fortælling:
Fodspor i sandet.
En mand som havde haft sine glæder og sorger i livet og som havde haft voldsomme diskussioner med Gud og tillige sine glæder i samværet med Gud. Han døde og kom hjem til Gud i himlen. Noget af det første der skete, da han ankom, var, at Gud spurgte om, han ønskede at se tilbage på sit liv. Det ville han gerne og de gik ind i et rum, nærmest som en biograf, hvor der kun var de to. De så tilbage på mandens liv. Livshistorien blev afspillet nærmest som en film og de kom igennem sjove, skøre, dejlige, svære og smertelige episoder af hans liv. Efter et stykke tid opdagede manden, at der under livs-filmen nærmest var en undertekst, der dog kun bestod af en sandstrand med nogle fodspor. Da han så nærmere på fodsporene, opdagede han, at i de lyse og gode stunder af hans liv, var der to sæt fodspor, mens der i de svære perioder kun var et sæt fodspor. Til sidst blev det ham for meget og han sagde til Gud: ”Gud, jeg kan se, at der under min livsfilm er en sandstrand med nogle fodspor. I de gode perioder er det to sæt fodspor, dine og mine. Men i de perioder, jeg havde det svært, er der kun et sæt fodspor. Hvorfor forlod du mig, da jeg havde allermest brug for dig??”
Hertil svarede Gud: ”Min søn, det er rigtigt, at jeg fulgtes med dig i de lyse perioder af dit liv, men grunden til, at der kun er et sæt fodspor i de svære perioder, skyldes ikke, at jeg forlod dig, men dér bar jeg dig!”
Amen
Luk.6;46-49 – Huset der stod i uvejret – lig at lytte og leve på Jesu ord
Luk.7;1-10 – Den romerske officer, hvor Jesus forundres over hans tro
Luk.7;11-17 – Opvækkelsen af enkes søn fra Nain
Luk.7;18-23 – Johannes Døberens tvivl i fængslet
Luk.7;24-35 – Jesu beskrivelse af Johannes Døberen i forhold til ham selv
Luk.7;36-50 – En foragtet kvinde bliver fremhævet af Jesus for hendes tro/ærbødighed over for ham.
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
15. søndag efter Trinitatis – HØSTGUDSTJENESTE
En vækstsæson, hvor vejret har strittet til alle sider, er ved at være ved vejs ende. En sæson, der både viser vores afmagt og frugten af vort arbejde. En sæson, hvor vi ikke kan råbe hurra rent økonomisk, men hvor vi i troens prisme kan takke Gud for livet og det livfulde, ja, takke for at der bliver høstet, at vi har noget at spise. I evangelieteksten opfordres vi til at søge Gud frem for alt andet og ikke lade bekymringerne og penge styre vort liv.
****
15. søndag e trinitatis (dds 1234-35) Høst
Salmer 730 Vi pløjed og vi såede
371 Du fylder mig (Mel S. Dahlmann) (Guitar)
728 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord
— —
729 Nu falmer skoven – Offergang (Mel: Nebelong 1889)
Altergang 477 Som korn fra (mel: Svensk 1693)
11 Nu takker alle Gud
Læsninger: Sl.8 + evangelium Matt6;24-34
****
Bøn: Himmelske Far, tak for maden, der mætter vor krop og tak for dit Ord, der mætter vor sjæl. Herre fyld os med en ydmyg taknemlighed for alt, hvad du gi’r os.
Amen.
****
Matt.6;24-34
****
Der er meget, vi ikke er herre over, men vi har indflydelse på rigtig meget!
Vi kan ikke skabe liv, men vi kan værne om liv.
Vi kan ikke styre vinden, regnen og solen, men vi kan udnytte de muligheder, der ligger i dem.
Vi har ikke gjort jorden beboelig, men vi kan bygge hjem til alle
Vi er ikke Gud, men vi har fået lov til at forvalte dette lille hjørne af hans universet.
Netop i høsttiden bliver vi mindet om den fantastisk gave Gud har givet os i naturen og som er en livsbetingelse for os alle.
****
Vi skal ikke bekymre os for, hvad vi skal spise eller hvad vi skal klæde os i, det var en af Jesu opfordringer fra Bjergprædikenen. Mad er et helt afgørende element for at overleve. Det er nødvendigt! Gud véd, at vi trænger til mad, ja, han har skabt det, for at vi kan leve af det. Gud vil hjertens gerne, at vi har noget at spise. Derfor behøver vi ikke bekymre os for maden! Vi kan måske bekymre os for menneskehedens måde at fordele maden på, men maden er der og den er Guds overflødighedshorn til os.
Vi skal ikke bekymre os for maden eller tøjet, men hvile i at Gud vil os det godt. Det er ikke ligegyldighed, Jesus peger på. Sådan en laden stå til, for Gud sørger alligevel for det hele. Friheden for bekymringerne er ikke ligegyldighed. Der er derimod en klokkeklar opfordring til at se os selv, vore medmennesker og verden omkring os som et samlet hele betroet os af Gud, se det gennem Guds perspektiv. Lad bekymringerne fare – søg Gud forud for alt andet. Gud, der elsker sin skabning og befaler os at elske hinanden. Hvis Guds forståelse af næstekærlighed slog igennem på hele jorden,
- så ville ingen dø af sult selvom der er forskel på mængden vi høster
- så ville ingen mangle tøj trods forskellen på mode
- så ville ingen føre krig trods forskellige holdninger
Du skal elske din næste som dig selv, det er den omsorg Gud byder os at vise overfor hinanden. Formår vi at udføre det, så vil nogen have mere end andre, men ingen vil have for lidt. Guds tilgang er ikke at give os ens kår, men at give os glade, næstekærlige kår, hvor vi med frimodighed giver og modtager. Søg Gud først!
Men bekymringer har vi.
Grund bekymringen er knyttet til at overleve, men bekymringen toner også frem i forhold til at slå til, at være god nok.
Vi kan ikke ændre ved vores fortid eller det grundlag, hvor ud af vi er rundet, men vi kan søge Gud først og her vide os elsket, værdsat og brugbar og derigennem nedbryde bekymringen om ikke at være god nok, så vi kan udfolde vore evner til glæde for os selv og andre.
Jesus nævnte blot to bekymringer, men bekymringer kan dukke op snart alle steder. Den frisættelse fra bekymringerne, Jesus taler om, handler ikke om et godt eller dårligt høstresultat, men handler om en frigørelse fra at tjene de jordiske guder; bekymring og mammon, og i stedet søge Gud først, tjene vor Himmelske Far.
Vi kan ikke lægge en dag til vort liv ved at bekymre os, men vi kan lægge en evighed til vort liv ved at leve det af Guds hånd. Så søg først Guds rige og al hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift.
Amen.
****
Matt.6;1-4: Om at give fordi der er en trængende der har brug for hjælp
Matt.6;5-15 Bøn som et mellemværende mellem dig og Gud med afsmitning på din hverdag
Matt.6;16-23 Det vigtigste er i Gud, så lad ikke din trospraksis overstråle dette
Matt.6;24-34 om bekymringer. Gud kender vore behov, lad ham derfor være førsteprioriteten.
Matt.7;1-12 Vedgå egne fejl før du hjælper andre og bed til Gud som er god, vis omsorg med hele dit væsen.
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)