Angst – hvad gør jeg? Gode værktøjer i dagligdagen

Angsten har det med at gribe fat i det, den kan. En del mennesker vil opleve, at nyhedsstrømmen kan sætte en hel tankerække i gang: Kan en given krig udvikle sig til atomkrig og verdens endeligt? Vil folkestemningen vende sig mod en gruppe, man identificerer sig med? Risikerer vi ….

En del med denne type angstlidelser kan have glæde af at slette nyhedsapps på telefonen og i stedet nøje udvælge nyhedskilderne. For nogle har eksempelvis radioavisen én gang om dagen givet mindre anledning til angst end den kontinuerlige nyhedsstrøm på internettet med skarptvinklede overskrifter i gule bjælker. Andre holder helt pause fra nyheder en periode.

En del har også glæde af teknikker fra kognitiv adfærdsterapi eller andre anerkendte psykologiske metodiske tilgange. Sådanne teknikker kan for eksempel være hjælpsomme til at afsløre, hvordan man igen og igen havner i de samme tankerækker uden at komme videre.

Helt lavpraktisk kan man også overveje, hvilke tidspunkter tankerne typisk gnaver løs. Hvis min erfaring er, at jeg sjældent tænker klart mellem klokken 22 og 07, kan jeg måske aftale med mig selv, at tanker i dette tidsrum tæller ”lidt mindre” end i resten af døgnet.

Eller hvad med at afsætte bekymringstid. Afsæt et bestemt tidsrum om dagen (for eksempel 20 minutter under et bestemt træ i haven), hvor jeg må bekymre mig om det, der fylder – resten af tiden er helliget dagens øvrige gøremål.

Bøger, taler/prædikener, podcasts og YouTube-videoer kan både udfordre eller bekræfte én i antagelser. Her er kildekritisk sans vigtigt. Det kan man eventuelt spørge om hjælp til hos mennesker, hvis dømmekraft man har tillid til. Det er altid værd at lægge mærke til, om effekten eller frugten af denne viden er øget ængstelighed eller fred og glæde, lettelse og tryghed.

Tal med nogen – men ikke hvem som helst

Vi ved, at de svære ting kan blive lidt lettere, når vi kan dele dem med andre. At det i sig selv kan være en lettelse at sige det unævnelige højt. Vi kan måske også få inspiration af, hvordan andre håndterer tilværelsens store spørgsmål – også dem, som ikke er så enkle at få sikre svar på. Fornyet håb og udvidelse af perspektivet og inspiration, når vi selv er blevet fastlåste i en tankegang – eller trøst, når det stadig er svært.

Man kan for eksempel gå til en sjælesørger/præst eller vís bedsteforælder, man har tillid til, så længe det er en moden person, som er god til at lytte og som virker til at have blik for det hele menneske og ikke affærdiger én med et hurtigt svar på et svært emne.

Skrevet af Elli Kappelgaard – Psykolog i Afdeling for Psykiatri og Eksistens, Center for Familieudvikling og hos Agape