Skærtorsdag
Skærtorsdag – Tag et glas der passer dig. Der er plads til os alle! (dds s 1106-08)
Salmer 456 Vor Herre Jesus i den nat (lysene på alteret tændes vers 3)
464 Jeg kommer, Herre, på dit ord
179 Herren god, som uden grænser (Mel J Crüger 1649)
— —
178 Han står på randen af sin grav
Nadver 473 Dit minde skal, o Jesus, stå
474 Jesus Krist, du gave mig livet
(Tekster: Sl: Guds nåde og velgerninger skal vi stå ved overfor andre – 1.Kor.: Nadveren; gør det til ihukommelse af Jesus – Joh: Jesus der tjener os og vasker os rene – også Judas)
****
Bøn: Jesus, vi kommer med hver vores baggrund, og du har plads til os alle. Lad et møde finde sted. Rør ved os – kom til os – fyld os.
Amen
****
Joh.13;1-15
****
Der er plads til os alle!
Der er plads til os alle ved nadverbordet. Hvor stort det er, kan være svært at forstå, men der er plads til os alle.
Der er plads til dig og til mig.
Der er plads til den, der føler sig uværdig, skæv, alene, overset, ubetydelig …
Der er plads til den der ikke kan forstå hele Guds fylde, til den der skriver dogmatiske værker og til den som enfoldigt klamre sig til sin barnetro.
Der er plads til den jeg ikke bryder mig om – og der er plads til mig, selvom andre måske mener, at jeg ikke høre hjemme her.
Der er plads til os alle. Ja, der er faktisk også plads til den, der ikke ønsker at tage imod, den som ikke vil være med, den som frasiger sig det hele.
Der er plads til os alle og vi må aldrig nogensinde forhindre nogen i at tage del i Jesu hengivelse for os – i nadveren, hvor Jesus giver sig til os.
Hvor véd vi så fra, at der er plads til os alle, at alle er velkomne til nadverbordet? Ja, det véd fra den aften, hvor det hele begyndte. Den aften hvor Jesus spiste påskemåltidet sammen med sine venner, disciplene. Han elskede dem indtil det sidste, ja, her kan man vist roligt sige indtil sidste blodsdråbe. Men inden vi når til disse blodsdråber, skal vi lige få slået fast, at det var for alle.
Der skete nemlig noget fantastisk stort og samtidig dybt pinligt, for Jesus rejste sig fra bordet. Den vigtigste person omkring bordet rejste og greb fat om en vaskebalje og begyndte at vaske disciplenes tær.
Dybt pinligt!
Det skulle jo have været disciplene, lærlingene og ikke mesteren, der gjorde dette. Men disciplene var ikke villige til at give slip på deres værdighed og deres frihed og ønskede ikke at påtage sig en slaves job. Måske var de stadig i færd med at tænke på, hvem af dem der var størst (Mk.10;35-45) – det måtte da bestemt være en af de andre, der skulle sørge for at vaske gruppens tæer. At Jesus så tog fat og gjorde det, udstillede helt tydeligt alles forsøg på at fralægge sig det. Og selv da Jesus begyndte på det, var der ingen af de andre, der brød ham af, og overtog opgaven – nej, for det var dybt pinligt. Faktisk var det kun Peter, der gjorde modstand, men heller ikke han ønskede at vaske tær. Han tilbød ikke at overtage fadet – om så da bare for at vaske Jesu tær. Det var så pinligt, som det kunne være.
Og hvor det dog ligner os, at vi ikke vil gøre noget der er nedværdigende. Vi vil ikke blive set i en sammenhæng, der kan plette vores renommé. Vi vil ikke blive sat i bås, som den der udfører de usle opgaver. Og vi higer efter at blive rost for vores opgaver, og skulle vi endelig påtage os en ussel opgave, så skal vi nok gøre opmærksom på, hvor meget vi ofrede os og hvor grimt det lugtede.
Det er pinligt!
Men det er også ufatteligt stort, for da Jesus vaskede disciplenes fødder, var det dem alle sammen. Det var den rapkæftede og temmelig usikre Simon Peter, Det var den discipel Jesus elskede mest, Johannes – ham der virkelig havde erkendt, hvor meget Jesus havde tilgivet ham – det er jo sådan, at den der får tilgivet meget, også elsker meget (Luk.7;47). Det var Thomas, ham der tvivlede så højlydt, at eftertiden kender ham som tvivleren (Joh.20;24-29 – læs også gerne vers 31). Det var Judas Iskariot ham som …. Ja, han var der også og han fik vasket sine fødder, for Jesus elskede sine til det sidste, til sidste blodsdråbe. Selv ham, der forrådte Jesus, var der plads til – jamen så er der også plads til både dig og mig og til enhver – også til den der ikke vil tage imod. Jesus tjente os med sit liv og sin død – og i nadverfællesskabet tjener han os, vasker os rene. Men selv her, hvor Jesus tjente os til den yderste blodsdråbe, måtte han erkende, at ikke alle var rene. Men det er ikke Jesus, der skubber nogen væk, han vil tjene os til sidste blodsdråbe, men vi kan vælge ikke at tage det til os.
Om lidt har vi alle mulighed for at komme til alters – alle er velkomne!!!
Vi kommer med hver vort glas. Forskellige former, størrelser, udsmykning, men det er det samme, der kommer i dem! Det er hverken mere eller mindre end den kærlighed, der tjente til sidste blodsdråbe. Det er Jesus selv der kommer til os. Han er i saften, som han er i sit ord og som han er i dåben og som han er i tilgivelsen – han er der, som den der elsker sine egne og tjener dem til det sidste – tjener os med sit liv, sin død og sin opstandelse.
Amen
Joh.12;1-11 – Salvningen i Betania
Joh.12;12-19 – Indtoget i Jerusalem
Joh.12;20-26 – Hvedekornet der må dø, for at bære frugt
Joh.12;27-36 – Trods ønsket om at slippe, vælger Jesus ophøjelse på k korset
Joh.12;37-50 – om forhærdelse og om frelse i Jesus
Joh.13;1-17 – Fodvaskningen
Joh.13;18-30 – forudsigelsen af Judas’ forræderi
Joh.13;31-35 – Jesus går bort men byder os at elske hinanden, som han har elsket os
Joh.13;36-38 – forudsigelsen af Peters fornægtelse
****
Nadverbetragtning.
Der er plads til os alle. Vi kommer med hver vores glas og der er plads til os alle – om glasset er fint og veldekoreret, eller om det er simpelt og enkelt – om glasset er slidt, ser gammeldags ud eller er helt nyt – om glasset ikke er af glas, men af ler – om glasset er valgt fordi det var farvet, det var dekoreret, det var med motiver eller om det blev valgt fordi det var skåret. Vi har taget et glas med os og ligesom glassene er forskellige, er vi det også – og der er plads til os alle her hos Jesus!!!
Vore glas er forskellige – ligesom vore liv er forskellige, men trods denne forskellighed er det det samme, der kommer i glassene. Den røde saft i hvilken Jesus kommer til os. Han elskede sine egne til det sidste, til sidste blodsdråbe. Det er hans blod – ikke fordi præsten siger det, ikke fordi der sker en magisk forandring, men fordi Jesus har sagt det, har lovet at være i den røde saft, når vi gør det til minde om ham.
Han tjener os til det sidste. Han er i saften, som den der elsker sine egne og tjener dem til det sidste – tjener os med sit liv, sin død og sin opstandelse. Og vi er alle velkomne.
Vi skal nu i respekt for hans tjeneste og hans nærvær rejse os og høre indstiftelsesordene:
Vor Herre Jesus Kristus tog ….”
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
Palmesøndag
Klokkeringning
Præludium ved Nana
Velkomst v Klaus
Indgangsbøn ved FDF
Salme 176 v 1-4+7 Se, hvor nu Jesus træder
Tekstlæsning Joh.12;1-16 – Salvningen af Jesu fødder og Indtoget i Jerusalem v. Ejvind
Trosbekendelse med fagter
Sang: Dansens Herre (Teen sangbog gul nr. 134) (Klaus Guitar)
Happening: Nardusolie – det bedste jeg har –ved Casper og Esben
Salme 70 Du kom til vor runde jord
Prædiken og kirkebøn
Bekendtgørelser
Salme: (Salmer og kirkeviser 58) Det var en søndag lys og grøn (guitar Klaus)
Altergang (kontinuerlig) NB. Liturgi uden korsvar og uden afsluttende salmevers.
Bøn – Fadervor og velsignelse (med korsvar)
Salme: Hil dig frelser og forsoner vers 1-3+7-9
Udgangsbøn ved rødderne
Postludium ved Nana
****
Prædiken
Det bedste jeg har.
Ejvind læste i begyndelsen af gudstjenesten om en, der hed Maria, som salvede Jesu fødder.
Det virker noget underligt. Det var ikke fugtighedscreme, der blev brugt, men en meget dyr parfume – og så hælde den ud over tæerne!! ja, det virker underligt.
Maria ville give det bedste, hun havde!
Hvis I ville give det bedste, I har, til nogen. Så er jeg sikker på, at I ville give det til en i holder rigtig meget af. En I kender godt.
Jeg er også sikker på, at I vil tænke over, hvad I vil give. Jeg tror f.eks. ikke, I vil give jeres PlayStation til oldemor, selvom I holder rigtig meget af jeres PlayStation og af oldemor. Nej, for hun vil ikke få glæde af den.
Der er to ting i det:
Det bedste man har, giver man kun til en man holder helt vildt meget af.
Og den man holder helt vildt maget af, vil man kun give noget, man véd, personen kan bruge og få glæde af.
Det bedste vi har? Ja, hvad er det?
Det er ikke nødvendigvis det dyreste vi har. Selvom vi passer rigtig meget på det, der har kostet meget.
Det bedste vi har – det er os selv? Det kan vi fornemme hos Oldemor/Bedstemor, for hun vil hellere være sammen med os end at spille på PlayStation.
Se, Maria ville give det bedste, hun havde, til Jesus. Judas blev helt rundt på gulvet af forargelse over, at hun hældte en dyr parfume ud over Jesu fødder. Han så kun prisen på parfumen. Maria ville bare give det allerbedste, hun havde, til Jesus. Der var ingen ting, der var for fint, dyrt eller vigtigt til, at hun ville beholde det for sig selv. Hun ville give det allerbedste, hun havde, til Jesus – dét så Jesus.
Men hvorfor stoppede Jesus ikke Maria i at gøre det? Hvorfor bad Jesus ikke Maria om at sælge parfumen og give pengene til de fattige? Det er da det eneste rigtige at gøre, kan vi tænke – ligesom Judas.
Jesus be’r ikke Maria om at sælge parfumen, men han fritager os heller ikke fra at hjælpe de fattige!! De fattige har vi altid, siger han og herved fastholder han, at vi skal hjælpe de fattige. Vi må ikke lukke vores hjerte for dem, der sulter i Gaza, eller dem, der har mistet alt i Ukraine, eller de Brasilianske bønder og fiskere, der mister hele deres livsgrundlag pga. tørke. Vi må ikke glemme de fattige – og de fattige har vi altid omkring os, så der er nok at gå i gang med. Vi har altid mulighed for at hjælpe dem. Jesus siger faktisk også et andet sted, at det vi gør mod en af hans mindste, det gør vi mod ham. Så han ønsker at vi skal hjælpe.
Men på den anden side hindrer han ikke Maria i at parfumere hans fødder – dvs. spille denne dyre salve på hans fødder. Hvorfor det?
Havde Jesus brug for salven? – Nej, det havde han ikke!
Har nardusolien en speciel betydning for vores tro? – Nej, det har den ikke.
Men hvad er det så, der får Jesus til at tage imod sådan en ødsel handling? Ja, han forsvarede ligefrem Maria og sagde at Maria skulle gemme salven til hans begravelse. Hvad er det Jesus så, som Judas ikke så – og vi nok heller ikke ser?
Han så, at Maria ville give ham det bedste, hun havde. Det har intet med prisen at gøre. Ligesom Jesus gang roste en fattig enke, for at give 50 øre til Gud (Mk.12;41-44). Der tænker vi nok alle, at det er latterligt lidt. Jesus ser noget andet. Det gjorde han hos den fattige enke og hos Maria. De ville takke Gud. De ville ære Gud, gennem det de gjorde. Maria ville ære Jesus som Gud. Paulus har en fin formulering: Hvis jeg uddeler alt hvad jeg ejer til de fattige, men ikke har kærlighed, så gavner det mig ikke! (1.Kor.13;3). Kærlighed, kærlighedens kilde er Gud selv, så hvis jeg ikke ærer Gud gennem det, jeg siger og gør, så kan det være nok så ædelt, dyrt og flot, men det gavner mig ikke i forholdet til Gud.
Se, Maria skulle gemme noget til Jesu begravelse, for netop ved hans begravelse og opstandelse nåede han sit mål. Og på søndag, påskedag, hører vi om, hvordan Maria og nogle andre kvinder går ud til graven for at salve Jesus, balsamere ham med vellugtende olier, men de får aldrig brug for salven, fordi han er stået op – og ja, så kan de jo sælge salven og give det til de fattige!! For de fattige er der stadig.
Jesus så altså noget andet end penge og økonomi. Han ser efter om vi ære ham, tror på ham, har tillid til ham. Han ser, om vi er villige til at give det vigtigste, vi har. For ham er det ikke pengene eller de ting vi ejer, men det er os selv. Det er dig og mig han er interesseret i – og de fattige har vi altid hos os, og derfor kan vi ære Jesus ved at elske dem lige så højt som vi elsker os selv.
Skulle det være, at vi forestiller os Gud som en gammel bedstefar, så er der noget rigtigt i det, for ligesom bedsteforældre, så er Gud mere interesseret i at være sammen med os end i hvor meget vi ejer.
Amen
****
Kirkebøn
Gud tak at du har givet os det bedste, du har; nemlig din egen søn. Tak for din store kærlighed til os. En kærlighed, der klart udtrykkes i tilgivelsen. Tak at du ser på os med milde øjne. Gud vi vil gerne give det bedste, vi har til dig. Hjælp os til ikke at tro, at det skal være dyrt og flot, men blot ærligt, ja, at det bedste vi har, er os selv.
Himmelske Far, skænderier, slåskampe, krige skaber frygt i os. Ræk os din fred, så vi får mod og kræfter til at skabe fred, hvor vi er. Lær os at gængælde ondt med din kærlighed.
Kære Jesus. Tak for tilgivelsen. Tak fordi du vil række os tilgivelse for alt, hvad der er gået skævt i forhold til Gud og til andre mennesker. Jesus lad os lære af dig, så vi kan tilgive andre mennesker – og giv os mod til at tilgive os selv.
Kære Helligånd tak for livet. Tak for alt det skønne i verden. Tak både for de mennesker, der giver vores liv værdi og tak for naturen, som fryder og giver os mad. Du livgivende Ånd tag os i favn, så vi ser alt det skønne og værdsætter andre mennesker. Og giv os indsigt i, hvordan vi kan værne om naturen og hinanden.
Gud; Fader, Søn og Helligånd kom til os med din nåde og fred, så vi fyldes af kærlighed, omsorg og livslyst. Vi vil give dig det bedste vi har; os selv – giv du også os det bedste du har; fred i sind og sjæl samt håb om det evige liv hjemme hos dig.
Amen
****
Nadver indledning:
Om lidt kan I komme til alters.
I dag vil det foregå således, at når man har modtaget brødet og saften, så rejser man sig og går ned på sin plads. Så bliver der en ledig plads ved knæfaldet, som en anden kan bruge. Herved understreger vi, at vi er fælles om at modtage Jesus i nadveren. Modtage hans tilgivelse og hans liv – for han giver os det bedste, han har.
Alle er velkomne!
I dag har vi lagt vægt på, at give det bedste vi har til Jesus. Men kan vi også give ham det værste, vi har?
Ja, netop i nadveren har vi mulighed for at give ham det værste, vi har. Ved at komme til Jesus og stå ved, fortryde det onde, det forkerte vi har gjort over for Gud og hinanden, så giver ham alt dette onde, forkerte – ja, det værste vi har. Og i forholdet til Gud vil han gøre os helt fri – han vil bære, tage alt det onde, det værste vi har, så vi kan gå fri. Så vi kan slippe. Dette er hans tilgivelse og det er det bedste han har, som han ønsker at give til os.
Vi skal nu rejse os og høre, hvordan det foregik ved det påskemåltid, hvor Jesus gav os denne mulighed, for at komme af med det værste vi har.
Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat han blev forrådt et brød, takkede og brød det, gav…..
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)