1. søndag efter påske
(dds s 1131-1134)
Salmer 236 Påskeblomst
448 Dåb
Gud ske tak og lov 106: Jesus er opstået, hurra, hurra (guitar)
247 Jesus som iblandt os står
— —
828 (100 salmer) Det er påske! Alting springer ud
Altergang 223 v. 2 Denne er dagen, som Herren har gjort
234 Som forårsolen morgenrød
(Tekster: Sl.30: Gud vendte min klage til dans – 1.Joh.: Vi er Guds børn gennem troen på Jesus, og heri pligtige at elske hinanden. – ApG.: Den første opstandelsesprædiken – Joh: Frygtens lukkede dør holder ikke Jesus ude)
****
Bøn: Jesus, lad din fred fylde vort sind.
Amen
****
Joh.20;19-31
****
Fred være med jer!
Det er ord vi har brug for at høre igen og igen – og særligt i en tid, hvor meget er under opbrud og der tegner sig dystre konturer i horisonten. Der er krig tæt på os. Der er klimaudfordringer. Der er en verdensøkonomi under opbrud. Der er protektionisme og handelskrig. Og så er der alt det på hjemmefronten, med sygdom, overbelastning, skænderier, intriger og død der kan ramme os fra alle sider.
Fred være med jer!
Med disse ord mødte Jesus sine bange disciple. De havde låst sig inde, for de frygtede for deres liv. Hvis de ledende præster og romermagten kunne finde på at slå Jesus ihjel, ja, så var der ikke langt til at det samme kunne ske for dem, der fulgte ham.
Bange blev de også, fordi der kom en ind, selvom de havde låst dørene. De ville holde andre ude og alligevel kom han ind.
Fred være med jer.
Også anden gang han ”brød ind” i deres lukkede rum 8 dage efter, lyste han sin fred over dem. Der er noget overraskende, underligt, ja, nærmest uhyggeligt i, at han pludselig står hos dem. Men når Gud træder os nær på denne måde, lyser han sin fred over os. Det skete, da englen Gabriel kom med bud til Maria om at skulle være mor til Jesus. Det skete da kvinderne kom ud til graven og mødte en engel i stedet for den døde Jesus. En tilsynekomst, der fik soldaterne til at falde om slået af skræk, mens kvinderne blev stående, ja de gik endda helt tæt på, fordi englen lyse fred over dem.
Fred være med jer!!
Jesus/Gud ønsker at overdrage os fred – nuvel vi får ikke dét, som verden søger, men hans fred, fred med Gud. Verden søger ro, ubekymrethed, uberørthed, uangribelighed, verden søger afstand, hvis nærværet generer. Det er verdens fred. Jesus rækker os fred, hvori nærværet kan etableres, hvor vi kan finde ro til at blive berørt og anfægtet. Hvor vi må se med kærlighedens øjne, hvor vi fornemmer freden, der samler. Vi bliver sendt ud for at møde mennesker. Da Jesus ”blæste ånde” i disciplene – gav dem Helligånden, så var det Guds fred til at møde mennesker med fredens evangelium, tilgivelsen
Det er ikke en fred for nogen – forstået som at slippe for. Det er ikke en fred fra nogen.
Men det er en fred til at være noget for nogen, en fred til samvær med andre, ja, en fred til at holde af, elske vor næste.
Frygt er ikke i kærlighed, skriver Johannes så vist i et af sine breve (1.Joh.4;18). Freden og kærligheden er nemlig kilder fra samme væld. Guds kildevæld.
Fred være med jer, sagde Jesus til sine bange disciple. Slap de så for modgangen? Slap de for hån og ydmygelse? Fik de fri til at slå sig ned på en bænk og nyde solen? Fik de fred til at leve et roligt, upåvirket, uangribeligt liv?
Nej – men de fik Guds fred.
De fik fred. De blev sat fri. De fik modet til at stå imod modgang. Men livet blev ikke en dans på roser. Det blev ikke fredfyldt forstået som lænestol i aftensol med feriestemning. Men deres liv blev fyldt af Guds fred. Så de i medgang og modgang havde blik for andet end dem selv. Så de i smerten og hånen havde en indre ro. Så de i glæden og forundringen boblede over af tak til Gud.
Ved dåben her for lidt siden blev Guds fred lyst over dåbsbarnet og siden over forældre og faddere. Efter nadveren lyses Jesu fred over os og i velsignelsen er det sidste ord: Fred.
Guds fred er et vigtigt element i vores gudstjeneste og vores liv med Gud. Fred for både i går og i morgen, som vi synger i en af vore julesalmer (DDS 129). En salme der beskriver, hvordan julebuddet kom til os midt i vor vintersmerte. Fred for både i går og i morgen.
Fred både i forhold til det der er sket, det som vel er historie, men som til stadighed kan knuse vort hjerte.
Fred også i forhold til det der kommer, det vi ikke kender til. Det vi véd vil ske, men ikke véd hvordan eller hvornår vil ske.
En fred både gennem medgang og modgang der gør, at vi kan løfte hovedet og takke Gud for livet.
Fred være med jer!
Det er Guds hilsen til os. En fred som ikke er af denne verden, men en fred som giver os ro til at leve i denne verden. En fred til at blive berørt og anfægtet. En fred til at søge samværet. En fred til at vise Guds kærlighed i en verden der kappes om magten.
Fred være med jer!
Amen
****
Joh.20;1-10 – Graven er tom
Joh.20;11-18 – Maria Magdalene møder Jesus personligt
Joh.20;19-23 – Jesus viser sig for nogle af disciplene
Joh.20;24-29 – En uge senere viser Jesus sig for disciplene + Thomas
Joh.20;30-31 – Evangeliet er skrevet for at vi skal tro at Jesus er Guds søn
Joh.21;1-8 – På hjemmebane – og Jesus møder dem der
Joh.21;9-14 – Morgenmad på stranden – og forlegenhed overfor Jesus
Joh.21;10-19 – Peters vej fra svigter til Apostel
Joh.21;20-23 – Hvad andres opgaver bliver, er ikke så vigtigt, følg blot Jesus
Joh.21;24-25 – Johannes’ slut kommentar
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
2. påskedag
Rytmisk Påskegudstjeneste i Assing kirke
Præludium: Nu fryde sig hver kristen mand!
– Intro og velkomst
– Nådeshilsen og bøn,
– Læsning: Ap.G.10;34-41 og trosbekendelse (siges)
Påskeblomst! Hvad vil du her?
Min Jesus, lad mit hjerte få
Gud jeg vil skjule mig i dig
– Læsning Luk24;13-35 – Emmaus vandringen/ refleksion
Jesus det eneste
Du satte dig selv i de nederstes sted
Jesus du har gjort mig fri
– Bøn med fadervor
Hil dig frelser og forsoner
Kærlighed
An Easter Hallelujah
– Velsignelsen lyses
Velsignelsen synges (gl. version)
– Tak for i dag
Postludium: Jesus lever graven brast
****
Bøn: Gud Helligånd, lad Guds Ord brænde i vore hjerter, så vi ser Jesus som den opstandne og nærværende. Som Guds søn, der slår følge med os på livets veje.
Amen
****
Luk.24;13-35
****
Påskemorgen rummer dyb sorg, euforisk glæde, grundlæggende skepsis, dyb forvirring – og skrifterne der brænder sig ind i hjertet.
En død og begravet mand er opstået fra de døde. Det er helt vildt!
Den hellige grav, som burde være velforvaret, er nu total åben.
Det er ufatteligt, uforståeligt, uvirkeligt – men lader vi Gud få lov til at forklare det, så bliver det glæde over glæde, nåde over nåde, ja, liv fremfor død.
Jesus har utallige gange slået følge med os, mens vore øjne holdets lukkede. Jo, vi så en person. Måske var det en i præstekjole. Måske var det en i arbejdstøj. Måske var det en i joggingtøj. Måske i jakkesæt eller i børnetøj. Jesus kom til os og fulgte os et stykke vej, men vore øjne var lukket til – vi så ham ikke. Ja, det sker hver gang, vi hører evangeliet og hver gang Jesus bliver ophøjet i tale og bemærkninger.
Nogle gange kan vi komme til at hylde personen, der forkynder og glemmer at se, at det er Jesus, der kommer til os. Det kommer der ikke noget godt ud af, for der er ingen af os, der kan bære at være Kristus. Men vi kan alle bære Kristus ud til vor næste.
Jesus kan skjult i os slå følge med andre mennesker i forskellige situationer af deres liv. Det betyder ikke at vi skal proppe Gud ned i halsen på dem, men vi skal lade dem fortælle om deres eget liv og ind i dét pege på Jesus, pege på Gud. Bære Kristus til dem og lade Guds hellige Ånd starte en hjertebrand.
Det kan være dig, Jesus bruger, når en anden har brug for hjælp. Ja, måske er det netop dig, der bærer Kristus til dem. Lad os håbe, at vi tager den opgave på os og ikke blot siger, at alt nok skal gå.
Måske synes vi, at dette er uvirkeligt, ja, lige så uvirkeligt og uforståeligt, som at Jesus er opstået fra de døde, men det forunderlige er, at Jesus bruger enhver, der vil udlægge skrifterne, der vil stå ved evangeliet, der vil vedkende sig ham. Jesus kan bruge enhver af os til skjult at slå følge med andre.
Jesus slår også følge med os og det gør han gennem andre personer. Nogle gange er det på sorgens krogede veje, andre gange er det på rolighedens stier og atter andre gange er det ud af glædens hovedveje. Han kommer til os og vi ser det ikke for vore øjne holdes lukkede, vi ser blot et andet menneske. Måske er det din ven, din mor, din søn.
Og hold godt øje med dem, der omgiver dig – det kan være, at Jesus kommer til dig skjult i dem. De kan være Kristusbærere, der kommer til dig med Guds nåde og fred. Lader vi Guds ord brænde i os og søger derhen, hvor Jesus har lovet at være. Altså i det kristne fællesskabet – der hvor to eller tre er forsamlet i Jesu navn (Matt.18;20).
Sammen med Jesu venner kan vi berige hinanden.
Det er i det kristne fællesskab, at vi mødes af proklamationen:
Jesus er opstået!!!
Det er i dette budskab, i denne proklamation, at vi løftes fra liv til liv, evighedslivet. Det er i fællesskabet med Jesu venner, at vi møder den opstande Herre igen. Kan møde ham trods vore svigt og svig. Ligesom Simon Peter, der mødte Den Opstande, mødte Jesus. Det skyldtes ikke en heltedåd eller heroisk kamp fra Peters side, men trods hans svigt og svig kom Jesus til ham. Den Opstande rakte ham tilgivelsen og genindsatte ham i hans opgave som Jesus ven (Joh.21;15-19).
Jesus er virkelig opstanden – utroligt, men sandt og værd at leve livet på. Og i kraft at Jesu opstandelse kan også vor død ophæves. Døden bliver i Jesus ikke et farvel til livet. Men snarer er det som larven, der synes død i sin puppe, men opstår til herlighed: Fornyet – forbedret, men dog sammenhængende. Fra liv til liv.
Jo, Jesus har gjort os fri
Amen
****
Luk.24;1-8 – Kvinderne ved graven
Luk.24;9-12 – ingen troede kvinderne, men fandt dog graven tom
Luk.24;13-27 – en ”fremmed” fulgtes med nogle disciple
Luk.24;28-32 – i nadveren åbenbarede Jesus sig for dem
Luk.24;33-35 – i menighedens midte deles Jesu vidnesbyrdene
Luk.24;36-43 – Jesus er legemligt opstået og kan spise
Luk.24;44-49 – Løftet om Helligånden
Luk.24;50-53 – Jesu himmelfart og disciplenes lovprisning af Gud
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
Opstandelses dagen
Jesus er opstået fra de døde! Han lever!
(dds s 1121-22)
Salmer 408 Nu ringer alle klokker mod sky
448 Dåb
Gud ske tak og lov 106 Jesus er opstået, hurra, hurra (guitar)
241 Tag det sorte kors fra graven (mel. L. Lunderskov 1983)
— —
218 Krist stod op af døde
Altergang 223 v. 2 Denne er dagen, som Herren har gjort
240 Dig være ære, Herre over dødens magt
(Tekster: Sl.118: Tak Herren, for han er god – 1.Kor: Rens det gamle ud og lad jer forny med Kristus – Mark: En engel forkyndte Jesu opstandelse)
****
Bøn: Gud, send dine engle til os. Lad dem bringe bud til os om alt det, som hører dig til. Lad dem minde os om opstandelsens mulighed, når livet slår knuder og lad dem tydeliggøre Jesu opstandelse, så vi tør leve og dø herpå.
Amen
****
Mark.16;1-8
****
Engle – En mand i hvide klæder forkyndte opstandelsen. Fortalte, at Jesus er opstået fra de døde. En opstandelsens engel. I dag skal vi have fokus på engle, Guds budbringere – og i særdeleshed på opstandelsens engel. De fleste af har taget en glasengel ved indgangen. En opstandelsesengel i lommeformat, som vi kan bære med os som en påmindelse om Guds budbringer. Englen, der forkyndte, at Jesus er stået op af døde. Jo, først og fremmest om Jesus, der stod op fra de døde og heri giver os mulighed for at følge ham fra døden til livet – han var den første af mange. Men glasenglen kan også minde os om opstandelsen midt i livet, hvor Gud kommer til os i vor smerte og ønsker at føre os gennem smerte frem til – ja, lad os kalde det en ”opstandelse”, hvor livet igen bliver til at leve.
Guds budbringer, opstandelsesenglen, der giver håb og forkynder liv for os i alle situationer. Med opstandelsesenglen i lommen bliver vi mindet om, at Jesus slår følge med os livet igennem (Luk.24;13-35).
Se, for 14 dage siden hørte vi om englen, Gabriel, der kom til Maria og fortalte hende, at hun skulle være mor til Guds søn, til Jesus. I dag er det en ung mand i hvide klæder, der kommer med verdens bedste budskab: Jesus er opstået fra de døde! Guds budbringere, hans engle har mange opgaver, men særligt opstandelsesenglen har vi brug for midt i livet og i særdeleshed i erkendelsen af dødens karakter. For død er at miste alt godt, at blive til ingenting, at miste kontakten til sine kære. Vi forsvinder. Her giver Jesu legemlige opstandelse virkelig noget at leve på – giver håb, selv når døden skygger for livet.
Jesus er opstået fra de døde!
Graven er tom.
Det er dette fantastiske, vi er samlet om i dag, ja, hver eneste søndag, for uden Jesu opstandelse, så er Jesus jo stadig død og alle hans løfte vil være tomme. Og så vil Jesu ord højst være en vismands ord. Intet løfte og intet håb, der rækkes os ude fra.
Opstandelsen skal vi mindes igen og igen. Derfor er en opstandelsesengel i lommen en nyttig ting.
Den kan minde os om Jesu opstandelse og minde os om opstandelsen midt i livet, hvor livet igen bliver værd at leve.
Midt i verden!
Minde os om at selvom verdensøkonomien – og dermed vor egen økonomi har fået et ordentligt hug, så er ”opstandelsen” mulig. Økonomien kan komme på fode igen eller endnu vigtigere så kan Guds engel vise os, at livet ikke afhænger af verdensøkonomien.
Midt i sygdom kan englen minder os om, at Gud er os nær trods sygdom og giver os håb for fremtiden og lige så vigtigt så kan opstandelsesenglen vise os, at sygdom ikke findes i Guds evighed.
Opstandelsesenglen kan, når sindet formørkes af stærke kræfter, der vil vende op og ned på alt, fordreje vort syn på os selv og andre, som tvinger os til usunde handle mønstre og ødelæggende tanker, ja, da vil opstandelsesenglen blidt kunne favne os og fortælle os, at i Guds øjne er vi værdifulde, har betydning og er værd at elske. Vil vise os, at sindets frihed og frimodighed er en af Guds gode gaver og samtidig lade evighedsfrøet slå rod i vore hjerter, så vi mærker, at når livet ikke magter os og vi ikke magter livet, da magter Gud os alligevel.
Og må opstandelsesenglen brænde i vor lomme, hver gang vi står ved vore kæres grav eller når vi mister nogle af vores nærmeste eller vi rystes af sårbarheden og døden i vore liv, at vi da i fortrøstning til opstandelsen må løfte vore hoveder og leve helt ind gennem døden.
Jeg vil runde af med en legendelignende fortælling om en engel. Om englen der følger os (Matt.18;10) og samtidig er anderledes end vi forestiller os:
En mand gik en tur. Efter noget tid opdagede han, at en engel vandrer ved hans side.
Hver gang manden kom til et træ, han skulle gå uden om, gik englen lige igennem. Hver gang han kom til en låge, som han måtte åbne, gik englen lige igennem.
Efter et stykke tid siger manden til englen: Du må være lavet af et meget luftigt materiale, siden du kan gå igennem alt.
Englen svarer med følgende spørgsmål: Hvis du er ude i tåget vejr, går du så uden om tågen eller igennem den?
Han svarer: Jeg går da igennem, …. for jeg er af et fastere materiale end tågen.
Englen spurgte ham: Laver du så huller i tågen, hvor du går?
Nej, svarede manden
Da sagde englen: Det samme med mig. Jeg er af et andet materiale end både glas, beton, sten og metal. Derfor går jeg igennem! Jeg laver ingen huller i andet stof, men er ved din side og kan røre dit hjerte.
****
Da Jesus var opstået fra de døde, kunne han gå gennem lukkede døre, men samtidig var han af så fast materiale, at hans venner kunne røre ved ham (Matt.28;9 + Joh.20;26-29).
Da Jesus var opstået fra graven, var han ikke så luftig som en ide eller en tanke; han kunne både tale til og spise sammen med sine disciple (Luk.24;41-43).
Må opstandelsesenglen minde os om opstandelsen midt i livet lige så vel som opstandelsen hjemme hos Gud – og minde os om, at Jesus følger os i livet med- og modgang og i særdeleshed gennem døden frem til livet – og denne opstandelse er legemets opstandelse.
Amen
Mk.15;21-41 – Jesu død
Mk.15;42-47 – Jesus begraves
Mk.16;1-8 – Den tomme grav med opstandelsesenglen
Mk.16;9-11 – Jesus viser sig for Maria Magdalene
Mk.16;12-13 – Jesus viser sig for to disciple på vej til Emmaus
Mk.16;14-18 – Jesus viser sig for de 11 disciple og sender dem ud i verden
Mk.16;19-20 – Jesu himmelfart og hans følgeskab med disciplene
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
Langfredag
Det var ikke sømmene, der holdt Jesus fast på korset.
(dds side 1110-15)
Salmer 413 Vi kommer, Herre, til dig (Mel. Spænd over os – nr. 29)
193 O, hoved højt forhånet (mel H.L. Hassler 1601)
192 Hil dig, frelser og forsoner
— —
210 Syng højt, min sjæl, om Jesu død
Ingen altergang
217 Min Jesus lad mit hjerte få
(Tekster: 1.Mos: Isaks ofring – Es: Herrens lidende tjener – Matt eller Mk: Korsfæstelsen)
****
Bøn: Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng! (DDS 192 vers 7)
Amen
****
Matt.27;31-56
****
Det var ikke sømmene, der holdt Jesus fast på korset. Eller som Augustin skriver det: Jesus kunne være krøbet ned fra korset, men han foretrak at stå op fra graven.
****
Langfredag udstiller menneskelig brutalitet, magtudfoldelse og ondskab og samtidig ser vi Gud, der for vor frelses skyld dør og vi ser tillige Gud, der går med os ind i lidelsen. Gud valgte ikke at dø på den ”blide måde”, som f.eks. ved et hjertestop. Han gik helt ind under ondskabens gru og rædsel – og han gik helt ind i smerten og afmagten.
Gud kunne have valgt den ”blide død” og stadig tilvejebragt opstandelsen, men Gud valgte anderledes – valgte smertens, ydmygelsens, fornedrelsens vej. Hvorfor?
Han blev udsat for mobning og latterliggørelse
Blev torteret og pisket
Blev ydmyget foran alle
Der blev sået tvivl om hans sammenhørighed med Gud.
Han blev fristet til at vise mirakler, for at stadfæste at han var Guds søn.
Det er sandt, at Jesus er blevet fristet i alle ting, dog uden at falde, som vi kan læse det i Hebræerbrevet (Heb.4;15), ja, vi kan tilføje, at han har lidt så meget, at han véd, hvordan vi har det i vor smerte. Han kan virkelig føle medlidenhed.
Gud valgte smertens og fornedrelsens vej, men hvorfor?
Det var for, at ingen af os skal kunne sige, at vi er nået til et sted, som Gud ikke kender. Føle en smerte, han ikke har følt. Være udsat for ydmygelser, han ikke selv har mærket. Opleve en Gudsforladthed, som han ikke har levet i. – Han har været i det hele!
Der er en grund mere til at han valgte fornedrelsens vej. Han valgte at blive helt omsluttet af det onde, for at vise at selv ondskaben i dens værste udtryk ikke er stærkere end ham. Selv da Gud var svagest, var han stærkere end ondskaben. Midt i Jesu afmagt havde ondskaben ingen reel magt over ham. Den stærkere overvandt den stærke (Luk.11;21-23) i et drabeligt slag. Det var derfor ikke blot for medlidenhedens skyld, at Jesus skulle gennem al den smerte, men også for at indgyde os håb og mod. Håb og mod så vi kan løfte hovedet, når modgangen rammer, for Guds kærligheds afmagt er stærkere end alt andet.
Gud lod sig ramme af alle Satans våben gennem smerten, ydmygelsen, fristelsen, hånen – og Gud vandt. Gud vandt ikke bare for sig selv, men også for dig og mig. For at kunne sætte os fri fra Djævelens herredømme. Billedligt som en løsesum, der blev betalt for os alle. Han er ikke blot et idol, hvor vi kan blive imponeret over, hvor meget han kan klare. Men han er Gud, der elsker sin skabning, elsker os mennesker. Elskede os så meget at selv den gudsfjendskab og ondskab, der sneg sig ind i vor verden, ind i vore liv, ind i vor sjæl ved syndefaldet, ikke holder ham borte fra os. Han tog kampen op mod det gudsfjendske, det onde for at hjælpe os. Eller beskrevet anderledes: Han betalte for alle skaderne ved syndefaldet. Han købte os fri.
Til den forpinte kan Jesus sige: ”Jeg véd hvor svært du har det”
Til den ydmygede, mobbede, forhånede kan han sige: ”Jeg kender din situation – jeg har selv været der”
Og til os alle kan han sige: ”Jeg har gjort fyldest for al ondskab, der rør sig i dig, der styrer dig, der gør din sjæl rå og kold”
Så Langfredag møder vi både en befriende Gud og en omsorgsfuld og medlidende Gud.
Han gjorde det for os!
Det er vigtigt at betænke. Det var ikke sømmene der holdt ham fast på korset – det var hans omsorg, kærlighed og vilje til at befri, at frelse, der hold ham fast på korset.
Tornekronen kan vidne om hvor meget hån og foragt han gennemled
Sømmene i hans hænder bevidner hans medlidenhed, omsorg. Hænderne der er strakt ud til en omfavnelse, et kærligt opråb til at komme til ham med al vor lidelse.
Sømmene i fødderne vidner om hvor langt Gud var villig til at gå for vores fejl og overtrædelser, vores ligegyldighed og selvoptagethed. Han gik hele vejen hen til Djævlen og vristede os ud af hans jerngreb.
Spyddet, der gennemborede ham, åbenbarede, at Jesus ikke veg udenom døden, men for vor frelses skyld lod han Guds totale modsætning, døden, ramme sig. For at åbne en vej for os dødelige at gå på hjem til Gud i himmelen. En vej vi går på ved at lade Jesus være vejen i vores liv. Ved i levende live at følge ham, tro på ham, lytte til ham, leve i ham.
Hvis vi ønsker at klare os selv. Ønsker at gøre os fortjent til Guds kærlighed. Ønsker at skabe vort eget liv. Ønsker at være frie og uafhængige. Ønsker at undskylde os selv eller peger på dem der er værre end os selv. Så mister vi det, som Jesus kom for at give os. Så døde Jesus forgæves for os (Gal.2;21).
Men ser vi i Jesu lidelse både medlidenhed og frelse, så vi lever vort liv derpå. Da kan vi favnes af hans nåde, leve under hans fred og bæres af hans frelse. Da står himmerigets porte på vid gab for os.
Så højt har Gud elsket verden, at han ikke sparrede sin egen søn, men gav han hen for os, for at enhver, som tro på ham, ikke skal fortabes.
Derfor; lov og tak og evig ære være dig Gud; Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver en sand treenig Gud
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen
****
Matt.26;30-35 – Alle vil svigte
Matt.26;36-46 – Den svære bøn: Ikke min vilje, men din, Gud
Matt.26;47-56 – Jesus kaldte forråderen: ”Min ven!”
Matt.26;57-68 – Jesus til døden
Matt.26;69-75 – Han, der ville kæmpe til døden for Jesus, svigter
Matt.27;1-2 – Jesus domfældes og føres til Pilatus
Matt.27;3-10 – 30 sølvpenge var prisen for Jesus og pottemagerens jord
Matt.27;11-26 – en forbryder slipper for dommen, Jesus dømmes
Matt.27;27-31 – soldaterne ydmyger Jesus
Matt.27;32-56 – Jesus korsfæstes og dør
Matt.27;57-61 – Jesus lægges i Josefs grav
Matt.27;62-66 – Graven besejles og bevogtes af soldater
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
Skærtorsdag
Dette er mit legeme. Tag det, spis det – tag det til dig, lev af det
(dds s 1104-05)
Salmer 471 O, glædelig dag
473 Dit minde skal, o Jesus, stå
466 Vor Herre Jesu mindefest (Mel. M. Gesius 1603)
— —
464 Jeg kommer, Herre, på dit ord
Altervers 470 Lad os bryde brødet sammen (alle 3 vers)
178 Han står på randen af sin grav,
(Tekster: 2.Mos: Påskelammet og dets blod – 1.Kor: Nadveren er fællesskab med Jesus – (Livets brød). – Matt: Af påskemåltidet udsprang nadverfejringen)
****
Bøn: Jesus når du byder, må storm og hav adlyde. Når du befaler, må dæmoner fare ud. Når du kalder, vækkes døde til live. Herre giv os tillid til, at når du siger, at brødet er dit legeme, så er du fuldt ud til stede i brødet og lige så i saften.
Amen
****
Matt.26;17-30
****
Kan skaberen blive som sin skabning?
Kan Gud blive et menneske?
For 4 måneder siden var det højaktuelt i landets kirker. Det var jul og vi sang ”Et barn er født i Betlehem” om en jomfru, der fødte himlens konge søn.
Kan Gud blive et menneske? – Ja, det kunne han, men selvom han forlod sit himmerige, så var han stadig Gud i menneskekrop. Han forkyndte Gudsrigets nærvær, han var Gudsrigets nærvær. Han bespiste tusinder med lidt brød, han uddrev dæmoner, han helbredte syge, han gik på vandet, han vækkede døde til live. Han var stadig Gud og han var et menneske! Et menneske – der kunne blive fristet, som havde brug for at be til Gud, som ikke vidste, hvornår Gud vil gøre det endelige regnestykke op, som kunne græde og føle smerte og som have en vilje, der ville noget andet end Gud. Fuldt ud ét – og dog to naturer.
Skaberen kunne godt blive som sin skabning uden at miste sin skaber-magt, sin Gud-værdighed.
Kan Jesus blive til et brød?
Kan Skaberen blive som det skabte?
Kan den, der med sit ord skaber, hvad han nævner, blive som den tavse vin?
Jesus, Guds søn, blev menneske og han sagde: ”Dette er mit legeme, tag det og spis det” – han sagde: ”Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse”
I begyndelsen var Ordet (Joh.1;1).
Ordet blev kød og tog bolig iblandt os (Joh.1;14).
Og han tog brødet, takkede og brød det og sagde: ”Dette er mit legeme” (1.Kor.11;23-26) – Ordet der skaber, hvad det nævner.
Kan Skaberen blive som det skabte? – Ja! Og ligesom han ikke mistede sin Skaberevne, sin Guddomskraft ved at blive menneske, således mister han heller ikke sin Gud-værdighed i et brød og noget saft.
Fuldt ud ét – og dog af to naturer.
Ligesom da han blev menneske.
Det er forunderligt – og det er vigtigt at holde fast i.
****
Når vi går til alters og modtager brød og saft, så er det lige fuldt Jesus i hans Guddomsmagt, vi tager til os. Fuldt ud ét – og dog to naturer.
Det er Gudsrigets nærvær – rakt til os i brød og saft.
Det er stedet til syndernes forladelse. En ny pagt Gud har indstiftet til glæde og fred for os. Når vi deltager i nadveren, er vi ikke kun tilskuere, vi bliver en del af Guds frelseshistorie. Vi får del i Guds fuldbragte værk til frelse – vi får syndernes forladelse ligegyldigt hvad, der er gået forud for. Så stort er det. Det er det, vi modtager i brødet og saften – det er Kristus selv vi modtager.
Her i Assing kirken bliver vi mindet om det hver søndag, for alterbilledet viser os den situation, hvor Jesus tog brødet, takkede, brød det og gav det til sine venner med ordene: ”Tag det og spis det. Dette er mit legeme. Gør det til minde om mig”. Minde eller ihukomme – Ja, måske skulle vi sige: Gennemlev det, hver gang I spiser det. Gennemlev det, knæl ved dette sidste måltid, hvor Jesus giver sig selv til os. Hvor han forbinder sig selv med brødet.
Gennemlev det – ja, vi er med i cirklen omkring Jesus. Vi er med i kredsen af disciplene, der er aftegnet på billedet. Disciple, der havde lukket Jesus ind i deres liv, havde slået følge med ham. Disciple som alle svigtede, da de flygtede, da de forrådte, da de løj om deres kendskab til Jesus – og vi er med i flokken, der har slået følge og som har svigtet. Netop til os siger Jesus: ”Dette er mit legeme” – ”Dette er mit blod” – den nye pagts blod til syndernes forladelse!
Han er fuldt til stede, han rækker os sig selv. Han giver os sin tilgivelse. Så velkommen til alters, når vi om lidt skal høre Jesu opfordring til at gøre det til minde om ham.
Amen
****
Nadverindledning:
Dette er mit legeme. Tag det og spis det – tag det til dig, lev ud af det.
Den korsfæstede og opstande frelser giver os sit legeme og blod, igennem hvilke han har giver os synders forladelse.
Alle krav, alle anklager, al skyld har han gjort fyldest for.
Ved at tage Jesus til os i brødets og saftens skikkelse bliver alt hvad, der skiller os fra Gud, fjernet. Det er til syndernes forladelse!
Ved at tage Jesus til os i brødets og saftens skikkelse styrkes, fastholdes vi i en sand tro til det evige liv. Vi foræres også livet i Gud.
Til syndernes forladelse og til evigt liv – intet mindre!
Så opløft jeres hjerter til Herren! Lad os pris hans navn!
Vi takker og lover dig, Gud Fader almægtige, ved Jesus Kristus vor Herre. …
****
Matt.26;1-5 – Beslutningen om Jesu død – og Jesu bevidsthed herom
Matt.26;6-13 – En kostbar påskønnelse af Jesus som frelseren
Matt.26;14-16 – Penge for en ven
Matt.26;17-25 – En vil forråde
Matt.26;26-29 – en pagtslutning for alle
Matt.26;30-35 – Alle vil svigte
Matt.26;36-46 – Den svære bøn: Ikke min vilje, men din, Gud
Matt.26;47-56 – Jesus kaldte forråderen: ”Min ven!”
Matt.26;57-68 – Jesus til døden
Matt.26;69-75 – Han, der ville kæmpe til døden for Jesus, svigter
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)
Palmesøndag
Hvorfor valgte Gud et æsel til Jesus???
Klokkeringning
Præludium ved Nana
Velkomst v Klaus
Indgangsbøn ved FDF
Salme 176 v 1-4+7 Se, hvor nu Jesus træder
Tekstlæsning Matt.21;1-9 –Indtoget i Jerusalem (Læser Edith)
448 Fyldt af glæde + dåb
Salme: (SKV 58) Det var en søndag lys og grøn (guitar Klaus)
Happening: Påskesangleg – v. Lise (lidt drama og sang)
Æselprædiken og kirkebøn
Bekendtgørelser
Salme: 217 Min Jesus, lad mit hjerte få
Altergang (kontinuerlig) NB. uden korsvar og uden salmevers.
Bøn og velsignelse (med korsvar)
Salme: Hil dig frelser og forsoner vers 1-3+7-9
Udgangsbøn ved Rødderne
Postludium ved Nana
****
Prædiken
Et Æsel!
Hvor mange af jer har set et levende æsel i dag? – i sidste uge? – sidste måned?
Æsler er ikke særlig udbredt i Danmark.
Det var meget anderledes, dengang Jesus red ind i Jerusalem – netop på et æsel. Dengang var æsler hverdags syn.
Hvor mange af jer har set en traktor i dag? – i sidste uge? – sidste måned?
Det var mere dansk.
På skærmen er der to køretøjer – en almindelig traktor og kongens guldkaret. Hvilken af de to, tror I, vores konge helst vil kører i? (billeder fra – Power Point)
Jeg tror, det er guldkareten, selvom han sagtens kunne vælge at køre i en traktor. Og skal han køre rund i København til en speciel begivenhed, så bliver endnu mere oplagt med en karet.
Se, selvom Jesus, som Guds søn, sagtens kan sammenlignes med en konge, så er det påfaldende, hvordan han igen og igen vælger det mest almindelige, det som alle andre også kan få fat i. For Jesus var det selvfølgelig ikke et valg mellem en traktor og en guldkaret, men det han kunne have valgt imellem, var et æsel og en stadselig kamel. (billeder fra – Power Point, dyr).
Æsler – ja, jeg er ikke landmand, så jeg skal ikke fortælle, hvordan man passer dem, men det, jeg tager frem, er, hvad et æsel gør ved beskrivelsen af Gud. Hvordan skal vi forstå Gud, der bruger æsler?
For 1800 år siden blev denne graffiti ridset ind i muren på et hus i Rom. (Billede fra – Power point, kunst). Der blev virkelig gjort grin med de kristne. Med foragt blev det beskrevet, hvordan en kristen (Alexamenos) tilbad sin gud – en gud på et kors og med æselhoved!! Der var ikke meget at juble over.
Et æsel – lige til at gøre grin med. Og en korsfæstet Gud. Ja, det er ikke ligefrem en super reklame, men det er sandheden.
Men Gud, som er større og mægtigere end alt, hvad vi kan nævne, hvorfor vælger han noget så simpelt som et æsel? Ja, selv nu om stunder er der nogle, der tænker foragteligt om Jesus – måske ikke pga. æslet, men pga. hans almindelighed.
Derfor er det vigtigt at forstå æslet plads i Guds historie med os mennesker. Jesus kunne have valgt lige hvad han ville – og det blev et æsel, ikke en kamel eller en hest. Gud kunne jo have sørget for, at der var en kamel i landsbyen, Betfage, og ikke kun et æsel.
Se, Gud havde faktisk valgt æslet længe inde Jesus blev født, for igennem en af profeterne (Zakarias) havde Gud fortalt, at når han kom for at befri mennesker, så kom han på et æsel.
Æslet var ikke en pludselig indskydelse, men nøje planlagt af Gud.
Hvad siger æslet så om Gud?
Ja, det viser os, at Gud ikke er for fin! For ophøjet. Det kan man selvfølgelig gøre grin med, og give Gud et æselhoved, men hvis vi tænker efter, så er det fantastisk, at Gud ikke er bange for det helt almindelige. Det betyder, at når vi skal snakke med Gud, be til ham, så behøver vi ikke være bange for at forstyrre. Og vi kan alle sammen be til ham også selvom vi ikke taler det fineste Guds-sprog.
Men æslet viser også, at Gud ikke kommer med magt. Han vil ikke skabe frygt og true nogen og sætte toldmure op. Han kom heller ikke med pragt, skønhed, så man blev overvældet af alt det flotte. Han kommer sagtmodig – dvs. mild, overbærende, tålmodig – det er modet til at give slip på sin magt. Kærlighedens afmagt.
Æslet er arbejdsdyret, der har nogle utrolige kræfter i forhold til sin størrelse, det udholdende og stædigt. Da Gud blev menneske, så havde han nogle utrolige kræfter i forhold til sin størrelse, ja, Jesus havde jo Gud magt. Og om Jesus kan vi sige, at han var udholdende, han trak sig ikke tilbage, selvom hans venner svigtede ham og hans fjender slog ham ihjel. Og så var han stædig! Han gav ikke efter overfor Satan, når han fristede ham eller lokkede ham.
Så at lave en graffiti af Jesus som et æsel er egentlig meget præcist.
Se, æslet peger på, hvordan Gud kom til os midt i det helt almindelige. At Jesus ikke brugte magt, men kom i kærlighedens afmagt og at han er utrolig stædig; han vil gøre alt hvad han kan for at frelse os.
Gud valgte bevidst æslet, for at sætte en tyk streg under dette.
Amen
****
Fordybelse, bøn og anfægtelse (Meditatio, oratio, tentatio – Luther)