Vi søger en Sognemedarbejder (kirke- og kulturmedarbejder), der vil engagere sig i vores aktive sogn og kirke, og som brænder for at gøre det kristne budskab nærværende for børn og unge.
Sognet:
Vi er et sogn med rigtig god kirkelig opbakning og med en åben og positiv indstilling. Sognehuset ligger i Kibæk ca. 3 km fra kirken og benyttes til konfirmand- og minikonfirmandundervisning, barselscafé, babysalmesang, kor samt møder af forskellig slags. Kontor til kirke- og kulturmedarbejder er i Sognehuset.
I sognet er der ansat 1 præst, 1 kordegn, 1 organist, 4 ansatte på kirkegården. Menighedsrådet består af 7 valgte medlemmer.
I sognet bor der knap 3.400, hvoraf ca. 2.900 er medlemmer af folkekirken. Kibæk har en god tosporet skole, som vi har et godt samarbejde med.
Vore forventninger:
Vi ønsker en imødekommende, kreativ og hjælpsom medarbejder, der er glad for at arbejde med børn og unge og er indstillet på at samarbejde med de mange frivillige og ansatte i og omkring kirken. En medarbejder, der kan se sig selv som underviser og forkynder. Vi forventer, at du arbejder selvstændigt i forhold til planlægning af opgaver og er villig til at påtage dig arbejde uden for normal arbejdstid. Et godt kendskab til brugen af moderne medier er væsentlig. Derudover er det en fordel, at du har kristendomskundskab svarende til lærerseminariernes linjefag samt en god portion pædagogisk kunnen.
Vi kan tilbyde:
Et sogn der sætter stor pris på kirken og gudstjenesterne. Et sogn hvor der er et velfungerende samarbejde med det frivillige børne/ungdomsarbejde i sognet. I sognet findes bl.a. en stor FDF gruppe, Grønne pigespejdere, samt IM børne- og juniorklub. Vi er et aktivt sogn, hvor frivillige såvel som menighedsråd og ansatte brænder for at være kirke.
Arbejdsområder:
Hovedopgaven vil bestå i arbejdet med børn og unge og du kommer til at arbejde med følgende opgaver:
- Minikonfirmandundervisning
- Konfirmandweekend
- Konfirmandture
- Barselscafé
- Babysalmesang
- Børne- og ungdomsgudstjenester
- Skole – kirke samarbejde
- Hjemmeside
- Kirkeblad
- Netværke med de frivillige organisationer
Yderligere kommentarer til de eksisterende opgaver:
I minikonfirmandundervisningen har du ansvaret for koordinering af alt praktisk arbejde, mens undervisning og forkyndelse deles med præsten. I forhold til konfirmandweekend og –ture vil de praktiske opgaver hvile på dig, mens selve afviklingen foregår i samarbejde med præsten. Det vil endvidere indbefatte, at du varetager konfirmandundervisningen i præstens fravær. Børne- og ungdomsgudstjenesterne planlægges og afvikles i samarbejde med et udvalg. Vedrørende kirkens kommunikation er det dig, der skal stå for opdateringer og opsætning.
Ansættelsesvilkår:
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for sognemedhjælpere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019. Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for sognemedhjælpere/kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.
Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskravet og ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 291.236 – 385.888 kr.
Fikspunktet er 305.799 kr.
Medarbejdere, der opfylder uddannelseskravet eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 305.799 – 436.754 kr.
Fikspunktet er 320.360 kr.
Derudover er det et OK tillæg på 888,82 kr. pr. år og rådighedstillæg på 31.997,64 kr. pr. år.
Alle tal oplyst i nutidskroner og for fuldtidsstilling.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er fikspunkt som begyndelsesløn. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Kirkekultur.nu
Menighedsrådet kan oplyse, at der er 3 måneders prøvetid, og at der vil blive indhentet referencer herunder børneattest i forbindelse med ansættelse.
Kontakt os:
Er dette noget for dig, hører vi meget gerne fra dig. Du er velkommen til at kontakte Sognepræst Klaus Buch Møberg tlf. 6122 2510.
Øvrige kontakt personer er: Jette Reinewald tlf. 3110 0650 og menighedsrådsformand Edith Knudsen tlf. 5189 1903.
Ansøgningsfrist: Fredag den 24. september 2021.
Ansøgninger med relevante bilag sendes på mail til: Menighedsrådsformand Edith Knudsen: 8809fortrolig@sogn.dk