Dødsfald

Man skal anmelde dødsfald til sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes bopæl-sogn senest 2 dage efter dødsfaldet.

Man aftaler også tidspunkt for bisættelse eller begravelse med sognepræsten. Dette gøres ofte gennem en bedemand.

Før begravelsen eller bisættelsen taler de pårørende med præsten, der skal foretage begravelseshandlingen. Ved samtalen forbereder man højtideligheden, vælger salmer og fortæller præsten om afdøde.

Ideer til salmer, der kan synges i forbindelse med den kirkelige handling:

Salmer til begravelse

Lyt til salmerne

Find kontaktoplysninger på sognepræst Klaus Buch Møberg ved at klikke her

Der er mulighed for selv at vælge musikken til præludium og postludium. Klik på linket og lyt til mulighederne:

Inspiration til pre- og postludier

Læs mere om begravelse m.m. ved at klikke her  

Valg af gravsted

På Assing Kirkegård er der forskellige gravstedstyper at vælge mellem:

  • Traditionelt gravsted (familiegrav)
  • Plæne – både til kiste og urne
  • Urnegrav i særligt indrettet afsnit på kirkegården
  • De anonymes grav – både til kiste og urne

Du må meget gerne henvende dig til vores graver Svend Vejen Knudsen for vejledning om valg af gravsted, pasning af gravstedet, vinterdækning m.m. Det er også hos ham, du kan få oplyst de gældende priser. Find hans kontaktoplysninger ved at klikke her

Vi har også udarbejdet en folder, der er tænkt som en vejledning til dig, der skal beslutte begravelsesform. Hent folderen:

Assing-Kirkegaard- vejledning

ASSING KIRKE · Vardevej 115, Assing · 6933 Kibæk • SOGNEHUSET · Sandfeldparken 4 · 6933 Kibæk