Bliv frivillig

Vi har en stærk tradition for, at mange tager del i kirkens liv – deltager i gudstjenester, arrangementer og andre aktiviteter. Det er skønt og godt. Derfor er der også brug for frivillige kræfter, der kan hjælpe til, så de gode rammer altid er i orden.

Arbejdsopgaver

Mange af de frivillige opgaver indbefatter praktiske gøremål i forbindelse med arrangementer. Det kan være opgaver som at hjælpe med at gøre lokaler klar (flytte borde og stole, dække bord), brygge kaffe/the, anrette og servere, hjælpe med oprydning og opvask.

I løbet af et år opstår der forskellige behov for at få løst diverse ad hoc-opgaver. Det kan være alt lige fra opgaver i forbindelse med sogneindsamling, undervisning af konfirmander og minikonfirmander, kreativ hjælp – fx produktion af en rekvisit eller syning af dragter til et arrangement eller en gudstjeneste – ja mulighederne er nærmest uudtømmelig!

Bliv frivillig

Vi drømmer om en uendelig lang telefonliste med navne på alle jer, vi må ringe til, for at få hjælp til en given opgave – du ved selv, hvad dine interesser og stærke sider er, så gør os gerne opmærksom på dette.

Du kan læse mere om konkrete muligheder i vores folder Bliv frivillig. Hent folderen Bliv frivillig ved at klikke her

Kontakt

Vækker noget din interesse, så kontakt
frivillig koordinator Mogens Øster Jørgensen (klik her for at åbne kontaktinfo)
sognemedarbejderen (klik her for at åbne kontaktinfo)
sognepræst Klaus Buch Møberg (klik her for at åbne kontaktinfo)
menighedsrådsformand Edith Knudsen (klik her for at åbne kontaktinfo)

ASSING KIRKE · Vardevej 115, Assing · 6933 Kibæk • SOGNEHUSET · Sandfeldparken 4 · 6933 Kibæk