Gudstjenester er ikke bare noget som foregår i kirken

Hver søndag afholdes der højmesse eller familiegudstjeneste i Assing Kirke. Som hovedregel starter gudstjenesten kl. 10, men chek på kalenderen her på siden.

Året igennem et det muligt at deltage i mange andre typer gudstjenester rundt sognet. Det er bl.a. børne, spaghettig – og friluftsgudstjenester som afholdes i og ved Assing Kirkes Sognehus. På plejehjemmet Sandfeldgården holdes der gudstjeneste for beboere og pårørende hver anden onsdag. Hver tredje uge afholdes der også gudstjeneste på Alhuset, hvor ældre og pensionister fra byen er velkomne.

Husk at du kan altid finde datoer for kommende gudstjenester i kalenderen på denne side eller i kirkebladet.

Kollekter

Den 24. september: Høstindsamling
Den 15. oktober: Indenlands sømandsmission
Den 12. november: Dansk Sømands- og udenlandskirke
Den 3. december: Kirkens Korshær
Den 24. december: Juleindsamling – Børnesagens fællesråd + Nidzica
Den 31. december: Bibelselskabet
Den 14. januar: Nikolai tjenesten
Den 11. februar: Danmarks folkekirkelige søndagsskoler
Den 1. april: Påskeindsamling – Kirkeligt ungdomsarbejde i Assing sogn

Kirkebilen til gudstjenester og arrangementer i kirken

Tidsplan: ca. kl. 9.30 køres ad Østergade. Videre ad Jernbanegade, helt hen til rensningsanlægget, hvor der vendes og køres tilbage ad Jernbanegade. Dernæst op ad Sandfeldparken til Vorgodvej, hvor der drejes til højre ned til Møllevænget og videre ad Brogade forbi Sønderbro. Endelig op til Østergade, hvor der drejes op ad Kastanie Allé. Ved Elme Allé drejes til højre op ad Solbakken – derfra køres ud til Kirken. Forventet ankomst til Solbakken er ca. kl. 9.40.

Ved alle arrangementer i Assing Kirke starter Kirkebilen også en halv time før arrangementets starttidspunkt.

Find datoer for gudstjenester og øvrige aktiviteter her