Drop-in cafeen for unge er et sted med plads til
- hygge, samvær og fællesskab,
- løst program – forskellige aktivitetsmuligheder (kunne være krea-værksted, spille-bule, food corner, slapper-hjørne, musikalske udfordringer…)
- gode snakke om livets store spørgsmål,
- andagt og fællessang
Du har indflydelse
Vi åbnede første gang i september 2018, så vi former stadig konceptet omkring caféen – og det vil vi gerne gøre sammen med jer, der dukker op. Det er jer, jeres ideer og det I gerne vil, der skal gøre drop-in cafeen til et sted, I har lyst at hænge ud og tage jeres kammerater med hen.
Kort sagt: Vi har rammerne og håber, du vil være med til at fylde dem ud. Har du lyst til det, så duk op og tag gerne en ven eller flere med.
Det praktiske
Der er åbent de fleste af årets måneder den anden fredag kl. 19-22.
Stedet er Assing Kirkes Sognehus, Sandfeldparken 4, Kibæk
Målgruppen er unge 15+
Pris? I udgangspunktet er det gratis, men det kan ske, at der vil være en lille egenbetaling for materialer/aktiviteter.
Vi har altid kaffe, the, kakao og saft på kanden og så lidt snacks til maven.
Kalender efteråret 2019
Fredag den 23/8 kl. 19-22 (hov – vi kan ikke tælle, dette er den 4. fredag i august, men den er god nok ;-))
Fredag den 13/9 kl. 19-22
Fredag den 11/10 kl. 19-22
Fredag den 8/11 kl. 19-22
Fredag den 13/12 kl. 19-22
Kontakt
Måske har du brug for at høre lidt mere, så er du velkommen til at kontakte sognemedarbejder Kirsten, find hendes kontaktinfo her